Salmenes bok 38:18
Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.
Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
17Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.
2der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
3Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
4To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
5Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
3Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt.
4(Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld.
5Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde.
6Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.
23Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.
18See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.
4Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.
28da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.
20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).
14Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
15Haver jeg handlet ugudeligen, (da) vee mig! og var jeg retfærdig, (da) vilde jeg (dog) ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse, see dog til min Elendighed!
8Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.
9Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
9Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.
22Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
31Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
8Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
15Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.
4Og sandeligen, om jeg end haver faret vild, da bliver (jo) min Vildfarelse hos mig.
27Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt.
20See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.
6Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
19Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
11For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
6at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
18Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig,
20Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
17See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.
18Dersom jeg saae Uret i mit Hjerte, da hørte Herren mig ikke.
16Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
17Min Overtrædelse er beseglet i et Knippe, og du syer om min Misgjerning.
12Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,
35Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
33dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm,
3Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
13Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
11Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
1Davids Psalme, at lade ihukomme.
10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.
8Og jeg vil rense dem af al deres Misgjerning, med hvilken de syndede imod mig, og forlade alle deres Misgjerninger, med hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have overtraadt imod mig.
1Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
38Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,