Salmenes bok 66:18
Dersom jeg saae Uret i mit Hjerte, da hørte Herren mig ikke.
Dersom jeg saae Uret i mit Hjerte, da hørte Herren mig ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Lovet være Gud, som ikke forskjød min Bøn eller sin Miskundhed fra mig!
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
2 Men eders Misgjerninger gjøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud, og eders Synder gjøre, at han skjuler Ansigtet fra eder, at han hører (eder) ikke.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
17 Til ham raabte jeg med min Mund, og han blev ophøiet ved min Tunge.
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
8 Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
18 Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.
1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).
13 Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
9 Hvo, som bortvender sit Øre fra at høre Loven, hans Bøn er ogsaa en Vederstyggelighed.
14 (da,) dersom der er Uretfærdighed i din Haand, da kast den langt bort, og lad ikke boe Uret i dine Pauluner.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
14 Og du, du skal ikke bede for dette Folk, og ikke opløfte (Røsten med) Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe til mig i deres Ulykke.
27 Han skal beskue Menneskene og sige: Jeg haver syndet og forvendt Retten, men det haver ikke været mig nyttigt.
29 Herren er langt fra de Ugudelige, men hører de Retfærdiges Bøn.
9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning.
2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
2 Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
18 See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.
23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.
2 Herre, min Saligheds Gud! jeg haver raabt om Dagen, (ja) om Natten for dig.