Salmenes bok 6:8

Original Norsk Bibel 1866

Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 119:115 : 115 Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
  • Luk 13:27 : 27 Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed!
  • Sal 3:4 : 4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
  • Matt 7:23 : 23 Og da vil jeg bekjende for dem: Jeg kjendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som beflitte eder paa Uret.
  • Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
  • Sal 139:19 : 19 Gud! gid du vilde ihjelslaae en Ugudelig! og I blodgjerrige Mænd, viger fra mig!
  • Sal 145:18 : 18 Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos Alle, som kalde paa ham i Sandhed.
  • Sal 56:8 : 8 Skulde de undkomme for (deres) Uretfærdighed? Gud! nedstød (disse) Folk i Vrede.
  • Sal 116:8 : 8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Jes 30:19 : 19 Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.
  • Jes 38:3 : 3 og sagde: Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd bitterligen.
  • Jes 38:5 : 5 Gak og siig til Ezechias: Saa sagde Herren, Davids, din Faders, Gud: Jeg haver hørt din Bøn, jeg haver seet din Graad; see, jeg lægger femten Aar til dine Dage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.

  • 115 Viger fra mig, I Onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

  • 7 Jeg er træt af mine Suk, jeg kommer min Seng til at svømme den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad.

  • 27 Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed!

  • 3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • 74%

    21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.

  • 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 23 Og da vil jeg bekjende for dem: Jeg kjendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som beflitte eder paa Uret.

  • 73%

    2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

    3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 16 Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 72%

    1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

    2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt.

  • 72%

    8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

    9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.

  • 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?

  • 6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

  • 2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.

  • 19 Gud! gid du vilde ihjelslaae en Ugudelig! og I blodgjerrige Mænd, viger fra mig!

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

  • 1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.

  • 9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.

  • 6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.

  • 2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

  • 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre.

  • 29 Herren er langt fra de Ugudelige, men hører de Retfærdiges Bøn.

  • 3 Men du, Herre! du kjendte mig, du saae mig og prøvede mit Hjerte imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes, og bered dem til Mordets Dag.

  • 12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

  • 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.