Salmenes bok 22:19

Original Norsk Bibel 1866

De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:11 : 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
  • Sal 40:13 : 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
  • Sal 40:17 : 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.
  • Sal 69:13-18 : 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik. 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand. 16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig. 17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed. 18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
  • Sal 70:5 : 5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!
  • Sal 10:1 : 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?
  • Sal 18:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
  • Sal 21:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

    22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 81%

    1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

    2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.

  • 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.

  • 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.

  • 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 78%

    18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

    19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 78%

    17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.

    18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.

  • 5 Lad dem frydes og glædes i dig, alle, som søge dig, og lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storligen lovet!

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 76%

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

    16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

  • 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 17 Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Salighed, altid sige: Herren være storligen lovet.

  • 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.

  • 9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.

  • 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 1 Herre! hvorfor staaer du saa langt borte? (hvorfor) skjuler du dig i Nødens Tider?

  • 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

  • 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 2 Herre! jeg troer paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

  • 74%

    1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

    2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 2 Tag fat paa smaae og store Skjolde, og staa op til at hjælpe mig.

  • 74%

    16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

    17 Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.

  • 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 4 Thi see, de lure efter min Sjæl, de Stærke holde sig tilsammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!

  • 17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,

  • 18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.