Salmenes bok 22:20
Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.
16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
20 I Hunger skal han forløse dig fra Døden, og i Krig fra Sværdets Vold.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
10 ham, som giver Konger Frelse, som udfriede David, sin Tjener, fra et ondt Sværd.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.