Salmene 57:4
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.
16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.
17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
12 Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
10 (Som) en Bjørn, der ligger paa Luur, blev han mig, (ja som) en Løve i Skjul.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
6 at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.
4 (Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
10 Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.
11 Den (stærke) Løve omkommer, fordi der er intet Rov, og den (gamle) Løves Unger adspredes.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
12 De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
3 De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
6 Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.
5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
6 Min Sjæl har meget (længe) boet hos den, som hader Fred.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.
9 Min Sjæl hængte efter dig; din høire Haand holdt paa mig.
10 Men de, som søge efter mit Liv at ødelægge det, de skulle komme i Jordens nederste (Stæder).