Salmenes bok 120:2
Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
11 Udfri mig og red mig af en Fremmeds Børns Haand, hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand;
20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
12 Giv mig ikke i mine Fjenders Villie; thi falske Vidner opstode imod mig, og den, som udblæser Fortrædelighed.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
29 Vend fra mig en falsk Vei, og skjenk mig din Lov.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
12 at frie dig fra en ond Vei, fra en Mand, som taler forvendte Ting,
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
2 Herre, min Gud! jeg troer paa dig; frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
170 Lad min (ydmyge) Begjæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord.
2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.
17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
25 Et trofast Vidne redder Sjæle, men et svigefuldt (Vidne) udblæser Løgn.
4 Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
9 Herre! giv ikke den Ugudelige (hans) Begjæringer, lad ikke hans Skalkhed faae Fremgang; de maatte ophøie sig (deraf). Sela.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
2 Min Gud! fri mig fra mine Fjender; ophøi mig fra dem, som staae op imod mig.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?