Salmenes bok 39:8
Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.
7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskjæmmes, thi jeg troer paa dig.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for, thi dine Domme ere gode.
1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
23 eller redder mig af Fjendens Haand, og forløser mig af Tyranners Haand?
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
22 Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
8 Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
4 Min Gud! udfri mig af en Ugudeligs Haand, af dens Haand, som gjør Uret, og som undertrykker.
15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.
16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?
13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
7 Lad dem ikke beskjæmmes ved mig, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! lad dem ikke blive forhaanede formedelst mig, som søge dig, Israels Gud!
8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.