Salmenes bok 74:22
Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
23 Glem ikke dine Modstanderes Røst, deres Bulder, som staae op imod dig, som stiger altid (høiere).
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand! glem ikke de Elendige.
13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
21 Lad den Ringe ikke vende beskjæmmet tilbage, lad en Elendig og Fattig love dit Navn.
10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre!
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?
51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
1 Herre! du Gud, hvem Hevnen hører til, du Gud, hvem Hevnen hører til, aabenbar dig herligen.
2 Opløft dig, du Jordens Dommer! giv Betaling igjen over de Hovmodige.
3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.
22 Forstaaer dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal henrive, og der er Ingen, som frier.
16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig,
1 Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
26 Paamind mig, lad os gaae irette med hverandre; fortæl du det, at du kunde retfærdiggjøres.
5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.
9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.
10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
15 Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.
20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
5 De løbe og berede sig (imod mig), skjøndt der er ikke Misgjerning (hos mig); vaagn op at møde mig, og see (dertil)!
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Min Lovsangs Gud! ti ikke.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.
7 Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.