Salmenes bok 3:1
Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,
2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.
2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
16 Hvo opstaaer med mig imod de Onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gjøre Uret?
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
62 deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
17 Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.
3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
6 Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.
1 Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.
13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.