Salmenes bok 25:17
Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.
Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
18 See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.
20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.
17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
22 Gud forløse Israel af al sin Nød!
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
1 Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
50 Denne er min Trøst i min Elendighed, at dit Ord holder mig i Live.
1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.