Salmenes bok 116:3

Original Norsk Bibel 1866

Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 38:6 : 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.
  • Sal 88:6-7 : 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand. 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.
  • Jes 53:3-4 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet. 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig.
  • Jona 2:2-3 : 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv. 3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.
  • Mark 14:33-36 : 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).
  • Luk 22:44 : 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Sal 18:4-6 : 4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender. 5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig; 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
  • Sal 32:3-4 : 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    4 Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

    5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

  • 91%

    5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

    6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.

  • 81%

    4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

    5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 78%

    5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

    6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 76%

    3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 76%

    2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.

    3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

  • 75%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!

  • 75%

    6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

    7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.

  • 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.

  • 74%

    15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.

    16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.

  • 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.

  • 74%

    16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

    17 Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.

  • 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 74%

    1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).

    2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.

  • 17 Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

  • 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 15 saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine).

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

  • 25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

  • 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • 14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.