Salmenes bok 38:17

Original Norsk Bibel 1866

Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 35:15 : 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
  • Sal 38:6 : 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.
  • Sal 77:2-3 : 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig. 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
  • Jes 53:3-5 : 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet. 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar.
  • Mika 4:6-7 : 6 Paa den samme Dag, siger Herren, vil jeg sanke hende, som halter, og samle hende, som er fordreven, og den, jeg haver handlet ilde med. 7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
  • Sal 6:6 : 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 18 Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.

  • 82%

    4 (Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld.

    5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde.

    6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

    7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder.

    8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

    9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

    10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

  • 16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

  • 78%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

  • 2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

  • 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

  • 76%

    20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

    21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.

  • 28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.

  • 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.

  • 1 Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

  • 22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

  • 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 20 Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.

  • 2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.

  • 2 at jeg haver en stor Sorg og en uafladelig Smerte i mit Inderste.

  • 13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger.

  • 16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,

  • 2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 1 Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

  • 2 Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.