Salmenes bok 38:16

Original Norsk Bibel 1866

Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 94:18 : 18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
  • 5 Mos 32:35 : 35 Hevnen og Betalingen hører mig til, paa (sin) Tid skal deres Fod snuble; thi deres Ulykkes Dag er nær, og de Ting, som ere beredte, haste (at komme) til dem.
  • Sal 13:3-4 : 3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig? 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
  • Sal 35:24-26 : 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig; 25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham. 26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

  • 4See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;

  • 78%

    24Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

    25at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.

    26Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.

    27Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.

  • 36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.

  • 2Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

  • 15Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.

  • 15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 18Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.

  • 11Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.

  • 10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

  • 38Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

  • 75%

    5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.

    6Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 5(Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 6Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 6De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 75%

    13Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.

    14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 75%

    21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 12Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.

  • 3Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.

  • 5Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.

  • 74%

    12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.

    13De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 22Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.

  • 3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 1Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

  • 5Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.

  • 10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 18Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 8Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

  • 15Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.

  • 14Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.

  • 12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • 29dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 19Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.

  • 13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 8Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 10Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 12Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.