Salmenes bok 17:5
Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
27 Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
5 Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig,
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
13 Gud! dine Løfter (ligge) paa mig; med Taksigelser vil jeg betale dig.
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
4 Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.