Ordspråkene 3:26
Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
27 Herrens Frygt er Livets Kilde til at vige fra Dødens Snarer.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
3 men Herren er trofast, som skal styrke og bevare eder fra det Onde;
18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
9 Han skal bevare sine Frommes Fødder, men Ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved (sin) Kraft.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
5 Jeg vil bøie mit Øre til Ordsprog, jeg vil aabne (Munden) med min mørke Tale, (legende) paa Harpe.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
24 Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
16 Thi, Herre! jeg bier efter dig; du, du, Herre min Gud, skal bønhøre.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
9 Snaren skal holde ved hans Hæl, Røveren skal faae Overhaand over ham.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.