Jesaja 26:3
(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
2 Oplader Portene, at der maa indgaae et retfærdigt Folk, som bevarer (megen) Troskab.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
12 Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
7 og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.
12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
17 Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).
18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
5 Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig.
3 men Herren er trofast, som skal styrke og bevare eder fra det Onde;
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
5 Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.
10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
15 Thi saa sagde den Herre Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Hvile og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.
14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
8 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt; og han sagde (ydermere): Thi der skal være Fred og Trofasthed i mine Dage.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.