Jesaja 26:3

Original Norsk Bibel 1866

(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fil 4:7 : 7 og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.
  • Joh 14:27 : 27 Fred lader jeg eder, min Fred giver jeg eder; ikke som Verden giver, giver jeg eder. Eders Hjerte forfærdes ikke og frygte sig ikke.
  • Joh 16:33 : 33 Disse Ting haver jeg talet til eder, paa det I skulle have Fred i mig. I Verden skulle I have Trængsel; men værer frimodige, jeg haver overvundet Verden.
  • Sal 9:10 : 10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.
  • Rom 4:18-21 : 18 Thi mod Haab troede han med Haab, at han skulde vorde mange Folks Fader, efter det, som sagt var: Saaledes skal din Sæd vorde; 19 og da han ikke var svag i Troen, saae han ikke hen til sit eget Legeme, som allerede var udlevet, efterdi han var nær hundrede Aar gammel, eller til Saras hendøde Moderliv; 20 men han tvivlede ikke med Vantro paa Guds Forjættelse, men blev styrket i Troen og gav Gud Ære, 21 fuldkommen vis paa, at det, som han havde lovet, var han og mægtig til at gjøre.
  • Rom 5:1 : 1 Altsaa, retfærdiggjorte ved Troen, have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesum Christum,
  • Jer 17:7-8 : 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er. 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
  • Ef 2:14-16 : 14 Thi han er vor Fred, som gjorde Eet af Begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg, 15 da han ved sit Kjød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han i sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred, 16 og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fiendskabet.
  • Jes 31:1 : 1 Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!
  • Mika 5:5 : 5 Og de skulle afæde Assurs Land ved Sværdet, og Nimrods Land i hans Døre; saa skal han redde (os) fra Assur, naar han kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Grændser.
  • Sal 85:7-8 : 7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig? 8 Herre! lad os see din Miskundhed, og giv os din Salighed.
  • Jes 9:6-7 : 6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
  • 1 Krøn 5:20 : 20 Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.
  • 2 Krøn 13:18 : 18 Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.
  • Jes 48:2 : 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Jes 57:19-21 : 19 Jeg skaber Læbers Grøde, Fred, Fred for den, (som er) langt borte, og for den, (som er) nær, sagde Herren, og jeg haver læget ham. 20 Men de Ugudelige ere som Havet, der er oprørt; thi det kan ikke være stille, og dets Vand udkaster Skarn og Dynd. 21 (Der er) ikke Fred, sagde min Gud, for de Ugudelige.
  • 2 Krøn 16:8 : 8 Vare ikke Morianerne og de Libyer en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

  • 2 Oplader Portene, at der maa indgaae et retfærdigt Folk, som bevarer (megen) Troskab.

  • 75%

    3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.

    4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel.

    5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.

  • 26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

  • 12 Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.

  • 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.

  • 7 og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.

  • 12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.

  • 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

  • 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.

  • 11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.

  • 3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

  • 7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.

  • 71%

    17 Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).

    18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).

  • 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).

  • 8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

  • 5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.

  • 3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!

  • 6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.

  • 7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.

  • 5 Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.

  • 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig.

  • 3 men Herren er trofast, som skal styrke og bevare eder fra det Onde;

  • 7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.

  • 21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

  • 5 Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.

  • 10 Og Herren skal være den Ringe en Ophøielse, ja en Ophøielse i Nødens Tider.

  • 1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.

  • 6 Og den Troskab, (som du skal bevise) i din (beleilige) Tid, skal være (megen) Saligheds Gods, Viisdom og Kundskab; Herrens Frygt, den skal være hans Liggendefæ.

  • 3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.

  • 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.

  • 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.

  • 15 Thi saa sagde den Herre Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Hvile og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

  • 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.

  • 8 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt; og han sagde (ydermere): Thi der skal være Fred og Trofasthed i mine Dage.

  • 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.

  • 11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.