Salmenes bok 112:7
Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
7 De stillede et Garn for mine Trin, min Sjæl nedbøiede sig; de grove en Grav for mit Ansigt, de faldt (selv) midt i den. Sela.
7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
24 Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
6 Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
3 Et Menneske skal ikke befæstes ved Ugudelighed, men de Retfærdiges Rod skal ikke rokkes.
10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
33 Herren skal ikke forlade ham i hans Haand og ei fordømme ham som en Ugudelig, naar han bliver dømt.
2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
1 Davids Psalmesang.
24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
10 Den Ugudelige haver mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, skal Miskundhed omringe.
17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.