Jobs bok 41:24
Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel.
Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve.
23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.
25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.
16 Den ligger under (Træer, som give) Skygge, i Skjul, i Rør og Dynd.
17 (Træer, som give) Skygge, skjule den, (ethvert med) sin Skygge; Vidierne ved Bækken ere omkring den.
18 See, den kan med Vold tilbageholde en Flod (og) haster ikke, den fordrister sig til at kunne opøse Jordanen med sin Mund.
8 See, jeg haver gjort dit Ansigt stivt imod deres Ansigt, og din Pande stiv imod deres Pande.
9 Jeg haver gjort din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus.
7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren.
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
24 Gid de kunde udhugges med en Jernstiil og med Bly i en Klippe til evig (Tid)!
15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen).
16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd.
4 Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
6 Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke (komme) i Ulykke.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
12 Mon min Kraft er Kraft af Steen? mon mit Kjød er af Kobber?
14 (naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
4 (Du,) som slider dig selv i din Vrede, mon Jorden skal forlades for din Skyld? og skal en Klippe flyttes fra sit Sted?
30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
18 Og sandelig, et Bjerg, som falder, henfalder, og en Klippe flyttes af sit Sted.
19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,
1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
33 Dets Been vare af Jern; af dets Fødder var en Deel af Jern, og en Deel af Leer.
12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
6 Man skal ikke tage begge Møllestene eller (den øverste) Møllesteen til Pant; thi man tager saa Livet til Pant.
24 Han sønderslaaer de Mægtige, (saa det staaer) ikke til at randsage, og han stiller Andre i deres Sted.
16 derfor, saa sagde den Herre Herre: See, jeg lægger til Grundvold i Zion en Steen, en prøvet Steen, en kostelig Hjørnesteen, (som er) vel grundet; hvo, som troer, den haster ikke.
9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.
2 Jern tages af Støvet, og Stene smeltes til Kobber.
37 Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen.
21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;
16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.
12 Og de satte deres Hjerte (som) en Demant, for ikke at høre Loven og Ordene, hvilke den Herre Zebaoth sendte ved sin Aand formedelst de første Propheter, og der var en stor Vrede fra den Herre Zebaoth.
14 Han gjorde mig en Sønderrivelse over den anden; han haver løbet imod mig som en vældig (Krigsmand).
14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.