Jobs bok 33:21

Original Norsk Bibel 1866

Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 19:20 : 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.
  • Ordsp 5:11 : 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret,
  • Sal 22:15-17 : 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv. 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv. 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.
  • Sal 32:3-4 : 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.
  • Sal 39:11 : 11 Borttag din Plage fra mig; (thi) jeg, jeg er (næsten) aldeles udryddet ved din Haands Slag.
  • Sal 102:3-5 : 3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig. 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted. 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.
  • Job 7:5 : 5 Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.
  • Job 13:28 : 28 Og han bliver gammel som af Raaddenhed. som et Klæde, det Møl æder.
  • Job 14:20 : 20 Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.
  • Job 14:22 : 22 Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.
  • Job 16:8 : 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,

    20 saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad.

  • 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 79%

    3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig.

    4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

    5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 22 Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.

  • 77%

    12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side.

    13 Dødens Førstefødte skal fortære hans Huds Lemmer, ja den skal fortære hans Lemmer.

    14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.

  • 5 Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 28 Og han bliver gammel som af Raaddenhed. som et Klæde, det Møl æder.

  • 11 Hans Been ere fulde af hans skjulte (Synder), og (hver af dem) skal ligge i Støv med ham.

  • 76%

    28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

    29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaae, og hvad Saadanne have fuldkommet, skal ikke udbredes i Landet.

  • 75%

    24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld.

    25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.

  • 8 Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.

  • 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

  • 10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.

  • 24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kjød er magert og haver ingen Fedme.

  • 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.

  • 74%

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 74%

    17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

    18 Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel.

  • 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret,

  • 17 See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.

  • 21 Der skal Intet være tilovers, som han kan æde; derfor skal han ikke vente sit Gode.

  • 7 Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.

  • 26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,

  • 3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.

  • 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.

  • 25 Da skal hans Kjød blive saftigt, mere end i Barndommen, han skal komme igjen til sin Ungdoms Dage.

  • 20 (Jordens) Bug skal gjøre, at han glemmes, han skal smage Ormene vel; han skal ikke ydermere ihukommes, og Uretfærdighed skal sønderbrydes som et Træ.

  • 8 Alle mine Hadere hviske tilsammen imod mig; de tænke imod mig det, som er mig Ondt.

  • 14 (saa skal dog) hans Brøde forvandles i hans Liv, (det skal blive) til Øglegalde inden i ham.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

  • 7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder.

  • 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

  • 7 saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han?

  • 13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.

  • 26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.

  • 22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.

  • 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

  • 9 Det Øie, som haver seet ham, skal ikke gjøre det mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.