Salmenes bok 109:24

Original Norsk Bibel 1866

Mine Knæ rave af Faste, og mit Kjød er magert og haver ingen Fedme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 12:12 : 12 Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
  • Job 19:20 : 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.
  • Sal 22:14 : 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.
  • Sal 32:3-4 : 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.
  • Sal 35:13-14 : 13 Men der de vare syge, iførte jeg mig en Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og min Bøn kom igjen i mit Skjød. 14 Jeg omgikkes (med ham), som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder (og var) nedbøiet som En, der sørger over (sin) Moder.
  • Sal 38:5-8 : 5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde. 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld. 7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder. 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
  • Sal 69:10 : 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
  • Sal 102:4-5 : 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted. 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.
  • Matt 4:2 : 2 Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider.
  • 2 Kor 11:27 : 27 i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

  • 77%

    3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig.

    4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

    5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 76%

    22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

    23 Jeg gaaer bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver udstødt som en Græshoppe.

  • 75%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 75%

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 75%

    20 saa at hans Liv væmmes ved Brød, og hans Sjæl ved nydelig Mad.

    21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;

  • 25 Og jeg, jeg maa være deres Spot; (naar) de see mig, da ryste de deres Hoved.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

  • 26 Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.

  • 17 Alle Hænder skulle synke, og alle Knæ gaae (ustadige som) Vand.

  • 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

  • 72%

    6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

    7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder.

    8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

  • 25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

  • 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.

  • 23 naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren.

  • 82 Mine Øine forsmægtede for dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 7 Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.

  • 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

  • 13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

  • 3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

  • 70%

    16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

    17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 5 Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 13 Men der de vare syge, iførte jeg mig en Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og min Bøn kom igjen i mit Skjød.

  • 30 De Unge skulle blive trætte og vansmægte, og de udvalgte (Mænd) skulle visseligen falde.

  • 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),

  • 7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

  • 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.

  • 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

  • 6 Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.