Salmenes bok 73:26
Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.
Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
8Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
9Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.
10Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
27Thi see, de, som holde sig langt borte fra dig, skulle omkomme; du udrydder hver den, som bedriver Hor (og viger af) fra dig.
9Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
9Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
9Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
24Mine Knæ rave af Faste, og mit Kjød er magert og haver ingen Fedme.
28Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
2Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
18Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.
4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
5Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
6Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
7Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
21Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
33Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
12Mon min Kraft er Kraft af Steen? mon mit Kjød er af Kobber?
26Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab;
4Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.
24Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.
10Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.
2Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
2Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
15Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.
3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
23naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren.
19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
4Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.
1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.
4for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
2O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.
12Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
1Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
14Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
57Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.
1Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?