Salmenes bok 73:21
Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.
16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine,
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.
7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder.
8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
13 Han lod komme Pile af sit Kogger i mine Nyrer.
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.
3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.
4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.
16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.
17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.
14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.
18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.
13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig.
27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.
4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.
5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.
14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).
2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
19 Kom min Elendighed og min Forfølgelse ihu, (ja) Malurt og Galde.
20 Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.
22 Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
17 Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.
3 Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.
20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.
1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.
16 Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,
3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.
19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.
3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
1 Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn.
19 Mine Indvolde! mine Indvolde! jeg maa lide Smerte; o mit Hjertes Vægge! mit Hjerte bruser i mig, jeg kan ikke tie; thi du hørte Trompetens Lyd, min Sjæl, (ja) Krigsskrig.
7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.
10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.
2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
2 Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.
17 Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.