Klagesangene 3:19

Original Norsk Bibel 1866

Kom min Elendighed og min Forfølgelse ihu, (ja) Malurt og Galde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Klag 3:5 : 5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.
  • Klag 3:15 : 15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt.
  • Jer 9:15 : 15 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg vil bespise dem, nemlig dette Folk, med Malurt og give dem Galdevand at drikke.
  • Neh 9:32 : 32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.
  • Job 7:7 : 7 Kom ihu, at mit Levnet er et Veir; mit Øie skal ikke komme tilbage til at see Godt.
  • Sal 89:47 : 47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?
  • Sal 89:50 : 50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed?
  • Sal 132:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Herre! kom David ihu og alle hans Elendigheder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    20 Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.

    21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte igjen, derfor vil jeg haabe.

  • 84%

    14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

    15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt.

    16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.

    17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

    18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.

  • 5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 74%

    20 Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

    21 Forhaanelse brød mit Hjerte, og jeg er svag; og jeg ventede efter, at Nogen skulde ynkes (derover), men der var Ingen, og efter Trøstere, men jeg fandt ikke (nogen).

  • 19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 73%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 18 Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.

  • 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

  • 15 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, saaledes: See, jeg vil bespise dem, nemlig dette Folk, med Malurt og give dem Galdevand at drikke.

  • 13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.

  • 72%

    20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

    21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 72%

    3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

  • 18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,

  • 17 Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

  • 18 See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.

  • 71%

    12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 1 Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 2 Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.

  • 20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?

  • 26 Thi du skriver Bitterheder op mod mig, og lader mig faae min Ungdoms Synder til Arv.

  • 4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.

  • 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

  • 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

  • 15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.