Salmenes bok 77:3

Original Norsk Bibel 1866

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 61:2 : 2 Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn.
  • Sal 88:3-9 : 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab. 4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven. 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke. 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand. 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder. 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela. 9 Du skilte mine Kyndinger langt fra mig, du gjorde mig meget vederstyggelig for dem; jeg er indelukket og kan ikke komme ud. 10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig. 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela. 12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen? 13 Skal din underlige Gjerning kjendes i Mørket, eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land? 14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen. 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden). 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig. 18 De omkringgave mig som Vand den ganske Dag, de omringede mig tilsammen.
  • Sal 102:3-9 : 3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig. 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted. 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød. 6 For mit Suks Røst hænge mine Been ved mit Kjød. 7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken, jeg er som en Natugle i de øde (Steder). 8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget. 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig. 10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad, 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned. 12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt. 13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt. 14 Du, du skal gjøre dig rede, du skal forbarme dig over Zion; thi det er Tid, at du er den naadig, thi den bestemte Tid er kommen. 15 Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv. 16 Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære, 17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære, 18 (naar) han haver vendt sit Ansigt til den Eenliges Bøn, og ikke foragtet deres Bøn. 19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren. 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden, 21 at høre den Bundnes Jamren, at løse Dødens Børn; 22 at fortælle Herrens Navn i Zion, og hans Lov i Jerusalem, 23 naar Folkene samles tilsammen, og Rigerne til at tjene Herren. 24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage. 25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter. 26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning. 27 De, de skulle forgaae, men du, du bestaaer, og de, de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som et Klæde, og de skulle omskiftes. 28 Men du (bliver) den Samme, og dine Aar faae ingen Ende.
  • Sal 142:2-3 : 2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst. 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
  • Sal 143:4-5 : 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig. 5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.
  • Jer 17:17 : 17 Vær mig ikke til Forskrækkelse; du er min Tilflugt paa en ond Dag.
  • Klag 3:17 : 17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.
  • Klag 3:39 : 39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.
  • Job 6:4 : 4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.
  • Job 7:11 : 11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.
  • Job 23:15-16 : 15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham. 16 Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,
  • Job 31:23 : 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
  • Sal 42:5 : 5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
  • Sal 42:11 : 11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Sal 43:5 : 5 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.
  • Sal 55:4-5 : 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede. 5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Asaphs Psalme.

    2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • 4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 77%

    19 Kom min Elendighed og min Forfølgelse ihu, (ja) Malurt og Galde.

    20 Min Sjæl kommer det vel ihu og bøier sig over mig.

  • 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.

  • 76%

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

    5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning.

  • 26 Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.

  • 7 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.

  • 75%

    2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.

    3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 75%

    9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

    10 Haver Gud glemt at være naadig, eller haver han tillukket sine Barmhjertigheder ved Vrede? Sela.

  • 74%

    3 Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

    4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

    5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.

    6 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og bruser over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi der er) megen Frelse for hans Ansigt.

  • 74%

    3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

    4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.

  • Sal 3:1-2
    2 vers
    74%

    1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

    2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

  • 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

  • 9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

  • Sal 3:4-5
    2 vers
    73%

    4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

    5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 72%

    15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.

    16 Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,

  • 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

  • 17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

  • 6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.

  • 4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 1 Min Sjæl kjedes ved mit Liv; jeg vil slippe min Klage løs over mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

  • 5 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

  • 11 (Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 27 Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts (sorrigfulde Fagter) fare og vederqvæge mig,

  • 2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.