Jobs bok 3:26

Original Norsk Bibel 1866

Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke, og der kom Uro.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 7:14 : 14 da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig,
  • Job 27:9 : 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
  • Sal 143:11 : 11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

    25 Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.

  • 13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

  • 76%

    26 Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed.

    27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

  • 75%

    2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

    3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

    4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.

  • 73%

    15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.

    16 Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,

    17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 73%

    16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

    17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.

  • 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.

  • 12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.

  • 72%

    4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

    5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 72%

    3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.

    4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse.

  • 14 da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.

  • 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.

  • 2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,

  • 25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.

  • 28 da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

  • 17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

  • 34 sandelig, jeg kunde have forfærdet en stor Hob, men en Foragtelig iblandt Slægterne kunde forskrækket mig, at jeg skulde tiet og ikke gaaet ud af en Dør.

  • 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 15 Bi efter Fred, og det skal ikke (vorde) godt, efter Lægedoms Tid, og see, Forfærdelse (kommer).

  • 3 Du sagde: Vee mig nu! thi Herren haver lagt min Sorrig til min Smerte; jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed.

  • 6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.

  • 13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

  • 5 Jeg saae en Drøm, og den forfærdede mig, og de Tanker paa mit Leie og de Syner i mit Hoved forfærdede mig.

  • 1 Ogsaa for dette maa mit Hjerte forskrækkes og springe af sit Sted.

  • 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 15 Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky.

  • 35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).

  • 3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt.

  • 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 40 Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine