Jobs bok 9:35

Original Norsk Bibel 1866

(Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 34Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

  • 15Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.

  • 34sandelig, jeg kunde have forfærdet en stor Hob, men en Foragtelig iblandt Slægterne kunde forskrækket mig, at jeg skulde tiet og ikke gaaet ud af en Dør.

  • 77%

    27Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts (sorrigfulde Fagter) fare og vederqvæge mig,

    28da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.

  • 76%

    19(Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

    20Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

    21Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

    22Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.

  • 75%

    14Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.

    15Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.

    16Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.

  • 3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 5Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

  • 74%

    9og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!

    10Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 23Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.

  • 74%

    5Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

    6Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.

    7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 25Thi det, jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det, jeg gruede for, kom paa mig.

  • 73%

    13Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

    14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

    15See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

  • 12(Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • 3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 19Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?

  • 72%

    36(Hvad gjælder,) om jeg ikke (da) vilde optage den paa min Axel, (ja,) binde den omkring mig som Kroner?

    37Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste.

  • 6Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.

  • 15Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

  • 10Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.

  • 6Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.

  • 27dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

  • 1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, (Psalme).

  • 20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 20Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.

  • 21Var jeg fuldkommen, saa kjendte jeg dog ikke mig selv; jeg foragter mit Levnet.

  • 11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.

  • 8Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 7See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.

  • 22Thi jeg veed ikke at nævne Nogen (med Ærestitel; thi) den, som gjorde mig, maatte optage mig om en liden (Tid).

  • 9Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.

  • 11(Derfor) vil jeg heller ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest, jeg vil klage i min Sjæls Bitterhed.

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?