Salmenes bok 3:5

Original Norsk Bibel 1866

Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 4:8 : 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
  • 3 Mos 26:6 : 6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
  • Ordsp 3:24 : 24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
  • Job 11:18-19 : 18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen. 19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
  • Ordsp 14:26 : 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
  • Ordsp 18:10 : 10 Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
  • Jes 26:3 : 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
  • Sal 127:2 : 2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.
  • Sal 66:9 : 9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
  • Apg 12:6 : 6 Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.

  • 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

  • Sal 3:3-4
    2 vers
    76%

    3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.

    4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 6 Jeg, jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.

  • 75%

    3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.

    4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel.

  • 74%

    3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,

    4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,

    5 indtil jeg finder et Sted for Herren, Boliger for Jakobs Mægtige.

  • 3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig?

  • 73%

    2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

    3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag, min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af, min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

    4 Kom jeg Gud ihu, da blev jeg urolig, talede jeg, da forsmægtede min Aand. Sela.

  • 3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.

  • 73%

    6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

    7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

  • 24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.

  • 13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

  • 13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

  • 4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 72%

    2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

    3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 2 Gud! mit Hjerte er beredt, jeg vil synge, ja, jeg vil synge Psalmer, ogsaa min Ære (skal synge).

  • 3 Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.

  • 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.

  • 18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 8 Gud! mit Hjerte er rede, mit Hjerte er rede; jeg vil synge, ja jeg vil synge (Psalmer).

  • 19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

  • 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • 3 Den Dag, jeg kaldte (paa dig), da bønhørte du mig; du bekræftede mig med Styrke i min Sjæl.

  • 13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!

  • 15 (Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.

  • 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

  • 7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.

  • 7 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.

  • 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?

  • 18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 3 Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig vil jeg bede.