Salmene 16:7

Original Norsk Bibel 1866

Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 42:8 : 8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.
  • Sal 77:6 : 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.
  • Sal 73:24 : 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
  • Sal 17:3 : 3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
  • Åp 2:23 : 23 Og ved Død vil jeg bortrykte hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som randsager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, Enhver efter eders Gjerninger.
  • Jes 48:17 : 17 Saa sagde Herren, din Gjenløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig, hvad nyttigt er, som fører dig paa Veien, som du skal gaae paa.
  • Jes 50:4 : 4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
  • Luk 6:12 : 12 Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.
  • Sal 77:2 : 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
  • Sal 22:2 : 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
  • Sal 63:6 : 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
  • Sal 73:21 : 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
  • Sal 119:7 : 7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
  • Sal 119:55 : 55 Herre! jeg kom om Natten dit Navn ihu, og holdt din Lov.
  • Sal 119:148 : 148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
  • Ordsp 8:14 : 14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
  • Jes 11:2-4 : 2 Og Herrens Aand skal hvile paa ham, Viisdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundskabs og Herrens Frygts Aand. 3 Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre. 4 Men han skal dømme de Ringe med Retfærdighed, og straffe de Sagtmodige i Landet med Oprigtighed, og han skal slaae Jorden med sin Munds Riis, og dræbe den Ugudelige med sine Læbers Aand.
  • Jes 26:9 : 9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
  • Jer 12:2 : 2 Du plantede dem, de fik ogsaa Rødder, de gik frem, de bare ogsaa Frugt; du var nær i deres Mund, men langt borte fra deres Nyrer.
  • Jer 17:10 : 10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.

    6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.

  • 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.

  • 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.

  • 16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.

  • 3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.

  • 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.

  • 8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.

  • 2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.

  • 1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).

  • 62 Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 8 Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.

  • 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 71%

    6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

    7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

  • 11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

  • 8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.

  • 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.

  • 13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 19 Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.

  • 7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.

  • 2 men hvis Lyst er til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.

  • 12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

  • 24 Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.

  • 14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

  • 2 Det er godt at takke Herren, og at synge dit Navn Psalmer, du Høieste!

  • 69%

    13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.

    14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).

  • 9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.

  • 6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.

  • 148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.

  • 13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • 15 Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.

  • 1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.

  • 164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

  • 34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

  • 16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.

  • 11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.

  • 21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.

  • 2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.