Salmene 16:7
Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.
24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
8 Afgrund raaber til Afgrund under dine Renders Lyd; alle dine Vandvover og dine Bølger gik over mig.
2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han skal vende sine Øren til mig.
1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
62 Jeg staaer op om Midnat at takke dig for din Retfærdigheds Domme.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
8 Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
7 Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,
17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting.
21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,
19 Der jeg havde mange Tanker inden i mig, da forlystede din megen Trøst min Sjæl.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
2 men hvis Lyst er til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
24 Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
2 Det er godt at takke Herren, og at synge dit Navn Psalmer, du Høieste!
13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).
9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
148 Mine Øine vare vaagne før Nattevagterne, at tale om dit Ord.
13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
15 Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
2 Prøv mig, Herre! og forsøg mig; luttre mine Nyrer og mit Hjerte.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.