Salmenes bok 16:6
Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer undervise mig om Nætterne.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig.
5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
2 Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
3 (men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.
21 at lade dem, som elske mig, arve det Bestandige og fylde deres Liggendefæ.
20 Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig, thi de ere mit Hjertes Glæde.
24 Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
8 Min Arv er mig bleven som en Løve i Skoven; den udgav sin Røst imod mig, derfor hadede jeg den.
36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
57 Jeg sagde: Herren er min Deel, jeg vil holde dine Ord.
6 (Men) du haver givet dem, som dig frygte, et Banner til at oprette, for Sandheds Skyld. Sela.
7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.
37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
11 Men de Sagtmodige skulle arve Landet, og forlyste sig over stor Fred.
6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
8 Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
18 Og han sagde: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Part;
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
12 Sandhed skal opvoxe af Jorden, og Retfærdighed skal see ned af Himmelen.
8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
12 Min Fod staaer paa det Jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.