Ordspråkene 8:21
at lade dem, som elske mig, arve det Bestandige og fylde deres Liggendefæ.
at lade dem, som elske mig, arve det Bestandige og fylde deres Liggendefæ.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.
17 Jeg vil elske dem, mig elske, og de, mig søge aarle, skulle finde mig.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
22 Herren eiede mig i sin Veis Begyndelse, før han gjorde Noget, (ja) før den (Tid).
5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
17 og du maatte sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har udrettet mig disse mægtige (Gjerninger).
18 Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
9 Ær Herren af dit Gods og af alt dit Indkommes første (Frugt);
10 saa skulle dine Lader blive fulde til Mættelse, og dine Perser sprække af Most.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
34 Er det ikke gjemt hos mig, (ja) beseglet i mine Liggendefæ?
13 vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov,
8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
3 Jeg vil give dig de Liggendefæ, (som ligge) i Mørket, og de skjulte Klenodier, at du skal fornemme, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder (dig) ved dit Navn.
21 Den Arv, som man først haster meget efter, den skal ikke velsignes paa det Sidste.
6 I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.
12 saa være Viisdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadan som de Konger, der have været før dig, ikke have havt, og efter dig skal saadan ikke være.
11 Og Herren skal lade blive tilovers, dig til Gode, af dit Livs Frugt, og af dit Fæes Frugt, og af dit Lands Frugt, i det Land, som Herren svoer dine Fædre at give dig.
3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
4 og ved Kundskab blive de inderste Kammere fulde af alt dyrebart og lifligt Gods.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
1 Min Søn! bevar mine Taler, og gjem mine Bud hos dig.
12 Min Viingaard, som hører mig til, er for mit Ansigt; dig, Salomo, (tilkommer) tusinde, men dem, som vogte dens Frugt, to hundrede.
21 thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
9 og (det) for at berede mig Træer i Mangfoldighed; thi det Huus, som jeg vil bygge, skal være stort og forunderligt.
22 Mon jeg haver sagt: Giver mig hid, og skjænker (Noget) for min Skyld af eders Formue?
22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
13 og dit store Qvæg og dit smaae Qvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres dig, og alt det, som du haver, skal formeres,
15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;
21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
11 Thi dine Dage skulle blive mange ved mig, og Livs Aar skulle tillægges dig.
13 at vore Hjørner maae være fulde og kunne udgive et Forraad af Spise efter det andet, (at) vore Faar kunne føde tusinde, (ja) føde ti tusinde paa vore Gader;
11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).
19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.