Ordspråkene 8:20
Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Jeg underviser dig paa Viisdoms Vei, jeg leder dig paa de rette Stier,
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
19 Min Frugt er bedre end opgravet (Guld) og end (fiint) Guld, og mit Indkomme er bedre end udvalgt Sølv.
8 idet han bevogter Rettens Stier og bevarer sine Helliges Vei —
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
21 at lade dem, som elske mig, arve det Bestandige og fylde deres Liggendefæ.
7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.
8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
28 Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
4 (Anlangende) Menneskets Gjerninger, (da) haver jeg, jeg efter dine Læbers Ord taget mig vare for Røveres Stier.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
18 Men de Retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der fremgaaer og lyser indtil høi Dag.
8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
35 Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
30 Jeg udvalgte Sandheds Vei, jeg satte dine Rette for (mig).
13 (fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
3 Han omvender min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Veie for sit Navns Skyld.
6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
15 Thi Retten skal komme igjen til Retfærdigheden, og alle de Oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.