Ordspråkene 8:2
Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
3 Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):
4 Til Eder, I Mænd! vil jeg raabe, og min Røst skal komme til Menneskens Børn.
13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.
20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;
31 idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
8 Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.