Ordspråkene 8:34
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare.
1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
3 Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):
4 Til Eder, I Mænd! vil jeg raabe, og min Røst skal komme til Menneskens Børn.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
17 Jeg vil elske dem, mig elske, og de, mig søge aarle, skulle finde mig.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
1 Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde;
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
8 Salige er dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, som høre din Viisdom.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
1 Min Søn! dersom du vil antage mine Taler og gjemme mine Bud hos dig,
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
28 Men han sagde: Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
1 En Sang paa Trapperne. Salig er hver den, som frygter Herren, som gaaer paa hans Veie.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.
4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
10 Gud! vort Skjold, see, og sku din Salvedes Ansigt.
12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
1 Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt.
7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;
13 O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.