Høysangen 8:13
O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).
O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Fly (du), min Kjæreste! og vær du lig en Raa eller en ung Hind paa (kostelige) Urters Bjerge.
12Blomsterne ere seede i Landet, Sangens Tid er kommen an, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.
13Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
14Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.
7Giv mig tilkjende, du, hvilken min Sjæl elsker! hvor du føder (Hjorden), hvor du lader den ligge om Middagen; thi hvorfor skulde jeg være som den, der skjuler sig hos dine Medbrødres Hjorde?
8Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.
15O Kilde i Haverne, o Brønd med levende Vande, som flyde fra Libanon!
16Vaagn op, Norden! og kom, Sønden! blæs igjennem min Have, at dens (kostelige) Urter kunne dryppe. (Gid) min Kjæreste vilde komme til sin Have og æde sine kostelige Frugter!
7Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).
8(Det er) min Kjærestes Røst; see, han kommer, springende over Bjergene, hoppende over Høiene.
9Min Kjæreste er lig en Raa eller en ung Hind; see, han staaer bag vor Væg, han seer ned udaf Vinduerne, han kiger igjennem Sprinklerne.
10Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
9og din Gane som den gode Viin, som gaaer retteligen til min Kjæreste, som kommer de sovende Læber til at tale.
10Jeg er min Kjærestes, og hans Attraa er til mig.
11Kom, min Kjæreste! lad os gaae ud paa Marken, lad os blive Natten over i Byerne.
12Lad os staae aarle op til Viingaardene, lad os see, om Viintræerne blomstre, om de (smaae) Druer ere udsprungne, (og) om Granattræerne blomstre; der vil jeg give dig min (megen) Kjærlighed.
13Dudaim give Lugt, og der ere allehaande kostelige (Frugter) for vore Døre, (baade) nye og gamle; o min Kjæreste! jeg haver gjemt (dem) til dig.
12Min Viingaard, som hører mig til, er for mit Ansigt; dig, Salomo, (tilkommer) tusinde, men dem, som vogte dens Frugt, to hundrede.
1Hvor er din Kjæreste hengangen, o du deiligste iblandt Qvinderne! hvor haver din Kjæreste vendt sig hen? saa ville vi opsøge ham med dig.
2Min Kjæreste er nedgangen i sin Have til (kostelige) Urtebede, at føde (Hjorden) i Haverne og at sanke Lilier.
3Jeg er min Kjærestes, og min Kjæreste er min, som føder (Hjorden) iblandt Lilierne.
1Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!
2Jeg sov, (siger hun), men mit Hjerte vaagede; (det er) min Kjærestes Røst, som banker, (sigende): Lad op for mig, min Søster, min Veninde, min Due, min Fuldkomne! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber.
14Min Kjæreste er mig en Copherdrue i Viingaardene udi En-Gedi.
15See, du, min Veninde! er deilig, see, du er deilig, dine Øine ere (som) Duers (Øine).
16See, du, min Kjæreste! er deilig, ja liflig, ja vor Seng er grøn.
12Min Søster, o Brud! du er en tillukket Have, et tillukket Væld, en beseglet Kilde.
13Dine Poder ere som en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Copherdruer med Narder,
5Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! ved Raaer eller Hinder paa Marken, at I ikke opvække eller komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil).
6Hvo er hun, der kommer op fra Ørken som Støtter af Røg, gjennemrøget (af) Myrrha og Virak (og) allehaande Pulver fra Apothekeren?
8Med mig fra Libanon, (min) Brud! med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvernes Boliger, fra Pardernes Bjerge.
9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
4Drag mig, efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig i sine inderste Kammere, vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville komme din (megen) Kjærlighed mere ihu end Viin; de Oprigtige elske dig.
1Nu vil jeg synge om min Elskelige, min Kjærestes Sang om hans Viingaard: Min Elskelige havde en Viingaard paa en fed Høi.
2Jeg vilde lede dig, jeg vilde føre dig til min Moders Huus, du skal oplære mig; jeg vil give dig at drikke af krydret Viin, af mit Granatæbles Most.
3Hans venstre Haand være under mit Hoved, og hans høire Haand omfavne mig!
4Jeg haver besvoret eder, I Jerusalems Døttre! hvi vilde I opvække, og hvi vilde I komme Kjærligheden til at vaagne, førend den haver Lyst (dertil)?
5Hvo er hun, som opfarer af Ørken og hælder sig til sin Kjæreste? Jeg opvakte dig under Æbletræet, der undfangede din Moder dig, der undfangede hun, som fødte dig.
6Hvor deilig og hvor liflig er du, o Kjærlighed i Vellyster!
8Jeg besværger eder, I Jerusalems Døttre! om I finde min Kjæreste, hvad skulle I forkynde ham? —at jeg er syg af Kjærlighed.
9Hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, du deiligste iblandt Qvinderne! hvad er din Kjæreste fremfor en (anden) Kjæreste, at du haver saa besvoret os?
3Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.
16Min Kjæreste er min, og jeg er hans, som føder (Hjorde) iblandt Lilierne.
17Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, gak omkring, bliv lig en Raa, min Kjæreste! eller som en ung Hind paa Bethers Bjerge.
3Vægterne, de, som gik omkring i Staden, fandt mig; (til dem sagde jeg:) Have I seet den, som min Sjæl elsker?
2Han kysse mig med sin Munds Kys, thi din megen Kjærlighed er bedre end Viin.
16Hans Gane er aldeles sød, og han er heel ønskelig; denne er min Kjæreste, og denne er min Ven, I Jerusalems Døttre!
6Indtil Dagen bliver luftig, og Skyggerne flye bort, vil jeg gaae til Myrrha-Bjerg og til Viraks-Høi.
6Jeg, jeg lod op for min Kjæreste, men min Kjæreste havde vendt sig bort, han var gaaen forbi; (da) udgik min Sjæl ved det, han havde talet, jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke, jeg kaldte ad ham, men han svarede mig ikke.
1See, min Veninde! du er deilig, see, deilig er du, dine Øine ere (som) Duers (Øine) imellem dine Lokker, dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gileads Bjerg.