Salmene 84:10
Gud! vort Skjold, see, og sku din Salvedes Ansigt.
Gud! vort Skjold, see, og sku din Salvedes Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.
2 I, som staae i Herrens Huus, i vor Guds Huses Forgaarde!
1 Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.
2 Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
3 Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.
4 Ogsaa Spurven finder et Huus, og Svalen en Rede for sig, hvor den kan lægge sine Unger, ved dine Altere, Herre Zebaoth! min Konge og min Gud!
5 Salige ere de, som boe i dit Huus; de skulle endnu love dig. Sela.
4 Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!
8 Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
11 Thi een Dag er bedre i dine Forgaarde end (ellers) tusinde; jeg udvælger (heller) at være ved Dørtærskelen i min Guds Huus, end at boe i de Ugudeliges Pauluner.
12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.
7 Du fordærver dem, som tale Løgn; Herren haver Vederstyggelighed til en blodgjerrig og falsk Mand.
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.
1 Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
6 Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
9 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.
2 Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde (Stykker) Guld og Sølv.
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.
4 Gaaer ind ad hans Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov; takker ham, velsigner hans Navn.
25 Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
9 For Herrens vor Guds Huses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
6 Min Sjæl (vogter) paa Herren mere end de, som vogte paa Morgenen, vogte paa Morgenen.
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
4 Thi tusinde Aar ere for dine Øine som den Dag igaar, naar den er forbigangen, og (som) en Nattevagt.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
54 Dine Skikke have været mine Psalmer i min Udlændigheds Huus.
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
24 Denne er Dagen, som Herren gjorde; lader os frydes og glædes i ham.
14 Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
1 Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde;
7 I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
4 Thi du haver været min Tilflugt, et stærkt Taarn (at flye til) fra Fjendens Ansigt.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de Levendes Lande.
7 Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
12 Min Fod staaer paa det Jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
10 Herrens Frygt er reen, som bestaaer altid; Herrens Domme ere Sandhed, de ere retfærdige tillige.
11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
1 En Sang paa Trapperne. See, lover Herren, alle Herrens Tjenere, som staae om Nætterne i Herrens Huus!