Salmenes bok 118:8

Original Norsk Bibel 1866

Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 40:4 : 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
  • Jer 17:5-7 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren. 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der). 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
  • Sal 62:8-9 : 8 Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud. 9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.
  • Mika 7:5-7 : 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød! 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk. 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 93%

    9Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.

    10Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

  • 4Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 7Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.

  • 12Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.

  • 11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 3Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.

  • 25At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.

  • 5Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.

  • 14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 8Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.

  • 75%

    8Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.

    9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 75%

    6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

    7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.

  • 5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.

  • 8Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

  • 74%

    3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

    4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.

  • 2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 74%

    3(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.

    4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

  • 1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.

  • 1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 6Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

  • 28Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.

  • 11I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

  • 7Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.

  • 21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

  • 12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?

  • 3Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.

  • 30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

  • 7Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.

  • 1En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.

  • 7Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.

  • 8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

  • 8Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):

  • 5Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.

  • 31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

  • 8See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.

  • 7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 7Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 19Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).

  • 24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

  • 7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.