Salmenes bok 118:8
Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.
10Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
4Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.
7Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er.
12Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
11I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
3Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.
25At forfærdes for et Menneske fører i Strikke, men den, som forlader sig paa Herren, bliver ophøiet.
5Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
8Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
8Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
9Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
6Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
7Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
8Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
3Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
4Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
2Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
3(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
1Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
6Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
28Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.
11I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
7Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
21Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
12(Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
3Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
30Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
7Nu veed jeg, at Herren frelser sin Salvede; han vil bønhøre ham fra sin hellige Himmel, hans høire Haands Frelse (skeer) ved megen Styrke.
1En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
7Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
8Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!
8Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):
5Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
8See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
7Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
19Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
24Herren er min Deel, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
3Dersom en Hær vil leire sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig opreises imod mig, da forlader jeg mig paa dette.