Salmenes bok 62:8

Original Norsk Bibel 1866

Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Klag 2:19 : 19 Staa op, raab (høit) om Natten først i Vagterne, udøs dit Hjerte som Vandene for Herrens Ansigt, opløft dine Hænder til ham for dine spæde Børns Sjæls Skyld, som ere forsmægtede af Hunger foran paa alle Gader.
  • Fil 4:6 : 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
  • Sal 142:2 : 2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.
  • 1 Sam 1:15 : 15 Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.
  • Sal 42:4 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Jes 26:4 : 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
  • Jes 26:16 : 16 Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.
  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
  • Sal 102:1 : 1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
  • 1 Joh 2:28 : 28 Og nu, (mine) Børn! bliver i ham, at, naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskjæmmede af ham i hans Tilkommelse.
  • Sal 22:4-5 : 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
  • Job 13:15 : 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
  • Sal 46:11-47:3 : 11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet. 12 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela. 1 En Psalme til Sangmesteren, for Korahs Børn. 2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst! 3 Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.
  • Sal 34:1-2 : 1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort). 2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
  • Sal 37:3 : 3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
  • Hebr 6:18 : 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
  • Jes 50:10 : 10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
  • Ordsp 14:26 : 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    5 De raadslaae aleneste om at udstøde (ham) fra hans Høihed, de have Behagelighed til Løgn; de velsigne med deres Mund, og de bande i deres Inderste. Sela.

    6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.

    7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 74%

    8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.

    9 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Fyrsterne.

  • 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

  • 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 72%

    21 Thi i ham skal vort Hjerte glædes, thi vi forlade os paa hans hellige Navn.

    22 Herre! din Miskundhed være over os, saasom vi haabe paa dig!

  • 9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 5 Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 71%

    6 Derfor skal hver Hellig bede til dig til den Tid, (naar du) findes; ja, naar der komme store Vandskyl, skulle de ikke naae til ham.

    7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 28 Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.

  • 8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede.

  • 70%

    1 Til Sangmesteren for Jeduthun; Davids Psalme.

    2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.

  • 9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.

  • 12 Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.

  • 8 Thi mine Øine see til dig, Herre, Herre! jeg forlader mig paa dig; blot ikke min Sjæl!

  • 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.

  • 70%

    3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.

    4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.

  • 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):

  • 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 11 Gud, døm dem skyldige, at de falde fra deres Anslag; udstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere gjenstridige imod dig.

  • 7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

  • 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).

  • 8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.

  • 5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.

  • 2 Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!

  • 3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger.

  • 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

  • 11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

  • 10 Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gjerning, og forstaae, (at det er) hans Gjerning.

  • 2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.