Salmenes bok 3:2
Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
Herre! hvad ere mine Fjender mange! mange de, som opstaae imod mig!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.
4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
3 Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.
9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.
10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
11 I (det der drives) Mord i mine Been, forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
5 Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.
2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
5 Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.
12 (Skal) du ei, o Gud, som forkastede os, og som ikke drager ud, o Gud, med vore Hære?
5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
2 Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
6 Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.