Salmene 118:13

Original Norsk Bibel 1866

Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 140:4 : 4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
  • Sal 18:17-18 : 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande. 18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
  • Sal 56:1-3 : 1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath. 2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid. 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
  • Sal 86:17 : 17 Gjør et Tegn imod mig til det Gode, at de, som hade mig, maae see det og beskjæmmes, at du, Herre, du haver hjulpet mig og trøstet mig.
  • 1 Sam 20:3 : 3 Da svoer David fremdeles og sagde: Din Fader veed vist, at jeg har fundet Naade for dine Øine, derfor siger han: Jonathan skal ikke vide dette, det maatte bedrøve ham; og sandelig, (saa vist som) Herren lever, og (saa vist som) din Sjæl lever, (der er ikkun) ved et Trin imellem mig og imellem Døden.
  • 1 Sam 25:29 : 29 Naar (noget) Menneske opreiser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv, saa skal min Herres Sjæl være bunden i de Levendes Knippe hos Herren din Gud, men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslænge midt af det Hule i en Slynge.
  • 2 Sam 17:1-3 : 1 Og Achitophel sagde til Absalom: Kjære, jeg vil udvælge tolv tusinde Mænd og gjøre mig rede og forfølge David inat. 2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham; og alt Folket, som er hos ham, skal flye, og jeg vil slaae Kongen alene. 3 Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom Alting vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive med Fred.
  • Mika 7:8 : 8 Glæd dig ikke over mig, min Modstanderinde! naar jeg er falden, skal jeg staae op igjen, naar jeg sidder i Mørket, skal Herren være mit Lys.
  • Matt 4:1-9 : 1 Da blev Jesus ført af Aanden til Ørkenen, for at fristes af Djævelen. 2 Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider. 3 Og Fristeren gik til ham og sagde: Er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød. 4 Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund. 5 Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad, og satte ham paa Tindingen af Templet, og sagde til ham: 6 Er du Guds Søn, da kast dig selv her ned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen. 7 Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud. 8 Atter tog Djævelen ham med sig op paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham: 9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig. 10 Da sagde Jesus til ham: Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. 11 Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.
  • Hebr 2:14 : 14 Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, paa det at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

    11 De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

    12 De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

  • 79%

    38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.

    39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne opstaae; de faldt under mine Fødder.

    40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

  • 79%

    17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.

    18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

  • 79%

    6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

    7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

  • 78%

    18 Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

    19 De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

  • 78%

    39 Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.

    40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

    41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 14 Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.

  • 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 76%

    35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

    36 Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 37 Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.

  • 7 Naar jeg vandrer midt i Angest, skal du holde mig i Live; du skal udrække din Haand over mine Fjenders Vrede, og din høire Haand skal frelse mig.

  • 4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld skal du lede mig og føre mig.

  • 2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.

  • 75%

    1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.

    2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 29 Thi du, du skal oplyse min Lygte; Herren min Gud skal gjøre min Mørkhed klar.

  • 48 den Gud, som giver mig Hevn og tvinger Folkene under mig,

  • 3 Mange sige om min Sjæl: Den haver ingen Frelse hos Gud. Sela.

  • 3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

  • 18 Der jeg sagde: Min Fod snublede, Herre! da opholdt din Miskundhed mig.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.

  • 13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.

  • 11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.

  • 7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.

  • 22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.

  • 30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.