Salmenes bok 118:10

Original Norsk Bibel 1866

Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

כָּל־גּוֹיִ֥ם סְבָב֑וּנִי בְּשֵׁ֥ם יְ֝הוָ֗ה כִּ֣י אֲמִילַֽם

Translitterasjon

All-gôyim səbābûnî in-name-of YHWH because ʾămîlam

Grammatikkdetaljer

• *gôyim*: noun, masculine plural - nations
• *səbābûnî*: perfect, 3rd person plural with 1st person suffix - they surrounded me
• *YHWH*: divine name with prefix bet-shem - in name of Yahweh
• *ʾămîlam*: imperfect, 1st person singular with 3rd person plural suffix - I will cut them off

Ordbetydninger

• *gôyim*: nations/gentiles/peoples
• *səbābûnî*: they surrounded me/they encircled me
• *ʾămîlam*: I will cut them off/I will destroy them/I will circumcise them/I will ward them off

Henviste vers

• Sak 14:1-3 : 1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig. 2 Thi jeg vil sanke alle Hedningerne imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages, og Husene plyndres, og Qvinderne skjændes, og Halvdelen af Staden, skal gaae ud til at bortføres, men det Øvrige af Folket skal ikke udryddes af Staden. 3 Og Herren skal drage ud og krige imod de samme Hedninger, som den Dag, han (pleiede) at føre Strid, paa Stridens Dag.
• Åp 19:19-21 : 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.
• Åp 20:8-9 : 8 Og han skal udgaae at forføre Folkene fra Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, at forsamle dem til Strid; deres Tal er som Havets Sand. 9 Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de Helliges Leir og den elskte Stad. Og Ild nedfaldt af Himmelen fra Gud og fortærede dem.
• 2 Sam 5:1-9 : 1 Da kom alle Israels Stammer til David i Hebron, og de sagde, sigende: See, her ere vi, vi ere dine Been og dit Kjød. 2 Dertilmed tilforn, der Saul var Konge over os, da var du den, som førte Israel ud og ind; saa haver Herren sagt til dig: Du, du skal føde mit Folk Israel, og du, du skal være en Fyrste over Israel. 3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel. 4 David var tredive Aar gammel, der han blev Konge; han regjerede fyrretyve Aar. 5 Han regjerede i Hebron over Juda syv Aar og sex Maaneder, og regjerede i Jerusalem tre og tredive Aar over al Israel og Juda. 6 Og Kongen drog hen og hans Mænd til Jerusalem imod de Jebusiter, som boede i Landet; og de sagde til David, sigende: Du skal ikke komme herind, uden du borttager de Blinde og de Lamme, som de vilde sige: David skal ikke komme herind. 7 Men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad. 8 Thi David havde sagt paa den samme Dag: Hvosomhelst der slaaer Jebusiterne, efterat han har naaet til Tagrenden, og de Lamme og de Blinde, som Davids Sjæl hader, (han skal være øverst); derfor siger man: Lad en Blind eller en Lam ikke komme i Huset. 9 Saa boede David i Befæstningen og kaldte den Davids Stad; og David byggede trindt omkring fra Millo og indentil. 10 Og David gik altid (fremad) og blev stor; thi Herren Zebaoths Gud var med ham. 11 Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte Bud til David, og Cedertræer og Mestere til at udhugge Træ, og Mestere til at udhugge Steen til Vægge; og de byggede David et Huus. 12 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld. 13 Og David tog endnu Medhustruer og Hustruer af Jerusalem, efterat han var kommen fra Hebron, og David bleve endnu Sønner og Døttre fødte. 14 Og disse ere deres Navne, som ham fødtes i Jerusalem: Sammua og Sobab og Nathan og Salomo, 15 og Jibchar og Elisua og Nepheg og Japhia, 16 og Elisama og Eljada og Eliphelet. 17 Der Philisterne hørte, at de havde salvet David til Konge over Israel, da droge alle Philisterne op for at søge efter David; der David det hørte, da drog han ned til Befæstningen. 18 Og Philisterne kom, og de adspredte sig i Rephaims Dal. 19 Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil visseligen give Philisterne i din Haand. 20 Og David kom til Baal-Prazim, og David slog dem der og sagde: Herren har adskilt mine Fjender for mit Ansigt, som Vand adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim. 21 Og de forlode deres Afguder der, og David og hans Mænd toge dem op. 22 Men Philisterne bleve endnu ved at drage op, og adspredte sig i Rephaims Dal. 23 Og David spurgte Herren ad; men han sagde: Du skal ikke drage op, (men) kom omkring bag paa dem, at du kommer til dem tvært over for Morbærtræerne. 24 Og det skal skee, naar du hører en Lyd af en Gang paa Morbærtræernes Toppe, da maa du røre dig; thi da er Herren udgangen for dit Ansigt til at slaae Philisternes Leir. 25 Og David gjorde saaledes, ligesom Herren havde befalet ham, og slog Philisterne fra Geba, indtil man kommer til Geser.
• 2 Sam 8:1-9 : 1 Og det skede derefter, at David slog Philisterne og ydmygede dem, og David tog Metheg-Haamma af Philisternes Haand. 2 Og han slog Moabiterne og maalte dem med en Snor, der han havde kommet dem til at ligge paa Jorden, og han maalte to Snorer at slaae ihjel, og en Snor fuld at lade leve; saa bleve Moabiterne Davids Tjenere, at de førte ham Skjenk til. 3 David slog og Hadad-Eser, Rechobs Søn, Kongen i Zoba, der han drog hen at sætte sin Krigsmagt ved den Flod Phrath. 4 Og David tog fra ham tusinde og syv hundrede Ryttere og tyve tusinde Mænd Fodfolk, og David sønderhuggede alle Vognhestene, og han lod blive tilovers hundrede Vognheste af dem. 5 Men de Syrer af Damascus kom for at hjælpe Hadad-Eser, Kongen af Zoba; og David slog af de Syrer to og tyve tusinde Mænd. 6 Og David lagde Besætning i Damascus udi Syria, saa bleve de Syrer Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen. 7 Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem. 8 Men af Bethah og af Berothai, Hadad-Esers Stæder, tog Kong David saare meget Kobber. 9 Der Thoi, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers Hær, 10 da sendte Thoi sin Søn Joram til Kong David for at hilse ham og for at velsigne ham, fordi at han havde stredet imod Hadad-Eser og slaget ham, thi Hadad-Eser førte idelig Krig imod Thoi; og han havde Sølvkar og Guldkar og Kobberkar med sig. 11 Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang, 12 af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov. 13 Og David gjorde sig navnkundig, der han kom tilbage, efterat han havde slaget de Syrer, (og slog endnu) udi Saltdalen atten Tusinde. 14 Og han lagde Besætning udi Edom, udi ganske Edom lagde han Besætning, og alle Edomiterne bleve Davids Tjenere; og Herren frelste David, ihvor han drog hen. 15 Saa var David Konge over al Israel, og David gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk. 16 Og Joab, Zerujas Søn, var over Hæren, og Josaphat, Ahiluds Søn, var Secretær. 17 Og Zadok, Ahitubs Søn, og Achimelech, Abjathars Søn, vare Præster, og Seraja var Skriver. 18 Og Benaja, Jojadas Søn, han var over de Crethi og de Plethi, og Davids Sønner vare (hans) ypperste Raad.
• 2 Sam 10:1-9 : 1 Og det skede derefter, at Ammons Børns Konge døde, og Hanon, hans Søn, blev Konge i hans Sted. 2 Da sagde David: Jeg vil gjøre Miskundhed imod Hanon, Nahas Søn, saasom hans Fader gjorde Miskundhed imod mig; og David sendte hen at lade trøste ham formedelst sine Tjenere over hans Fader, og Davids Tjenere kom i Ammons Børns Land. 3 Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon, deres Herre: (Synes det) for dine Øine, at David ærer din Fader, at han sender dig Trøstere? mon David ikke haver sendt sine Tjenere til dig at udforske Stadens (Leilighed) og at speide den og omkaste den? 4 Da tog Hanon Davids Tjenere og lod rage Halvdelen af deres Skjæg, og afskar Halvdelen af deres Klæder indtil deres Artse, og lod dem fare. 5 Der de gave David det tilkjende, da sendte han dem (Bud) imøde, thi Mændene vare saare forhaanede; og Kongen lod sige: Bliver i Jericho, indtil eders Skjæg voxer, og kommer (da) tilbage. 6 Der Ammons Børn saae, at de stinkede for David, da sendte Ammons Børn hen og leiede de Syrer af Rechobs Huus og de Syrer af Zoba, tyve tusinde (Mænd) Fodfolk, og tusinde Mænd af Kongen af Maacha, og de Mænd af Tob, tolv tusinde Mænd. 7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær. 8 Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Porten; men de Syrer af Zoba og Rechob og de Mænd af Tob og Maacha vare for sig alene paa Marken. 9 Der Joab saae, at Krigen var (stillet) imod ham for og bagfra, da udvalgte han af alle de Udvalgte i Israel og rustede sig imod de Syrer. 10 Og det øvrige Folk gav han under sin Broders Abisai Haand, og han rustede sig imod Ammons Børn. 11 Og han sagde: Dersom de Syrer blive mig for stærke, da skal du være mig til Frelsning; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg komme til at frelse dig. 12 Vær frimodig, og lad os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gjøre, hvad som godt er for hans Øine! 13 Da drog Joab frem og det Folk, som var hos ham, til Krigen imod de Syrer; og de flyede for hans Ansigt. 14 Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, flyede de og for Abisai Ansigt og kom i Staden; saa vendte Joab tilbage fra Ammons Børn og kom til Jerusalem. 15 Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da samledes de tilhobe. 16 Og Hadad-Eser sendte hen og udførte de Syrer, som vare paa hiin Side Floden, og de kom til Helam; og Sobach, som var Hadad-Esers Stridshøvedsmand, (drog) frem for dem. 17 Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen og kom til Helam, og de Syrer rustede sig imod David og strede med ham. 18 Men de Syrer flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af de Syrer (Krigsmændene, som vare paa) syv hundrede Vogne, og fyrretyve tusinde Ryttere, tilligemed slog han og Sobach, hans Stridshøvedsmand, saa han døde der. 19 Der alle de Konger, som vare Hadad-Esers Tjenere, saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med Israel og tjente dem; og de Syrer frygtede at hjælpe Ammons Børn ydermere.
• Sal 18:40 : 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
• Sal 88:17 : 17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig.
• Sak 12:3 : 3 Og det skal skee, paa den samme Dag vil jeg gjøre Jerusalem til en Tyngselssteen for alle Folk; Alle, som ville belade sig med den, skulle aldeles sønderskjæres, og alle Hedninger paa Jorden skulle samles imod den.