Salmenes bok 59:10
(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
(Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Men du skal ophøie mit Horn som en Eenhjørnings; jeg er overgydet med fersk Olie.
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
7 Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
9 Men du, Herre! du skal lee ad dem, du skal bespotte alle Hedningerne.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
11 Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.
3 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
15 Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
48 den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
2 min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
8 Men jeg, jeg vil komme til dit Huus paa din megen Miskundhed; jeg vil tilbede (vendt) mod dit hellige Tempel, i din Frygt.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
12 Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
7 Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folket, som have lagt sig omkring imod mig.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.
5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem.
8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender.
9 Du, du haver talt min Flugt; tag min Graad i din Flaske; haver du ikke Tal (derpaa)?
47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og min Saligheds Gud skal ophøies,
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
7 Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.