Salmenes bok 56:1

Original Norsk Bibel 1866

Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 16:1 : 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
  • Sal 57:1-3 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen. 2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over. 3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
  • Sal 69:13-16 : 13 De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik. 14 Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld. 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand. 16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
  • Sal 27:2 : 2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.
  • Sal 31:9 : 9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
  • Sal 35:25 : 25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
  • Sal 106:17 : 17 Jorden lod sig op og opslugte Dathan, og den skjulte over Abirams Hob.
  • Sal 124:3 : 3 da havde de opslugt os levende, der deres Vrede var optændt imod os;
  • Sal 136:10 : 10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig,
  • Sal 136:15 : 15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig;
  • Sal 136:17-20 : 17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 18 og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 19 Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig, 20 og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig,
  • Sal 143:12 : 12 Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
  • Ordsp 1:12 : 12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,
  • Klag 2:2 : 2 Herren haver opslugt og sparede ikke nogen af Jakobs Boliger, han haver nedbrudt Judæ Datters Befæstninger i sin Fortørnelse, han haver nedlagt (dem) paa Jorden, han haver vanhelliget Riget og dets Fyrster.
  • Klag 2:5 : 5 Herren var som en Fjende, han haver opslugt Israel, han haver opslugt alle dens Paladser, fordærvet dens Befæstninger og gjort Judæ Datter megen Kummer og Bedrøvelse.
  • Klag 2:16 : 16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).
  • Hos 8:8 : 8 Israel er opslugt; nu ere de iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil Ingen haver Lyst.
  • 1 Kor 15:54 : 54 Men naar dette Forkrænkelige iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige iføres Udødelighed, da opfyldes det Ord, som er skrevet: Døden er opslugt til Seier.
  • Sal 58:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke).
  • Sal 59:1 : 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
  • Sal 59:10 : 10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
  • Sal 60:1 : 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
  • Sal 21:9 : 9 Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
  • 1 Sam 21:11-15 : 11 Og Achis Tjenere sagde til ham: Er denne ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dandsen og sagde: Saul har slaget sine Tusinde, og David sine Titusinde? 12 Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt. 13 Derfor forvendte han sin Sands for deres Øine og lod, som han var gal under deres Hænder, og tegnede paa Portens Døre, og lod sin Fraade skyde ned paa sit Skjæg. 14 Da sagde Achis til sine Tjenere: See, I see, at Manden er gal, hvi førte I ham til mig? 15 Mon jeg fattes Gale, at I førte denne hid at være gal for mig? skulde denne komme i mit Huus?
  • 1 Sam 29:4 : 4 Men Philisternes Fyrster bleve vrede paa ham, og Philisternes Fyrster sagde til ham: Lad den Mand vende tilbage, at han vender tilbage til sit Sted, hvor du haver beskikket ham, og han skal ikke drage ned med os i Krigen, at han ikke skal blive os en Modstander i Krigen; thi hvormed kunde denne gjøre sig selv behagelig hos sin Herre? mon ikke med disse Mænds Hoveder?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.

    3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.

  • 76%

    5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?

    6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.

  • 26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

  • 3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).

  • 74%

    2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

    3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.

  • 74%

    1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.

    2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?

  • 9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

  • 3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

  • 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.

  • 14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).

  • 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.

  • 1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.

  • 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.

  • 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;

  • 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 72%

    9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

    10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

  • 10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.

  • 72%

    9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

    10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 1 Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.

  • 1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

  • 18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.

  • 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).

  • 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).

  • 3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

  • 11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.

  • 3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.