Salmenes bok 56:1
Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!
3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der Saul sendte hen, og de toge vare paa Huset at slaae ham ihjel.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
1 Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
10 (Mod) hans Styrke vil jeg vogte paa dig; thi Gud er min Ophøielse.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
9 Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.
10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
1 Davids (Psalme). Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid mod dem, som stride mod mig.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
11 I Gud vil jeg prise (hans) Ord; i Herren vil jeg prise (hans) Ord.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.