Salmene 56:5
I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
12 Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
2 Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
60 Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.
61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,
62 deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
17 Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.
3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
10 Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
12 De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13 De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
20 Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
12 De betale mig Ondt for Godt, (idet de) berøve min Sjæl.
14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).
5 Jeg, jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg haver syndet imod dig.
19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.
20 Dette (skee) dem (til deres) Gjernings (Løn) af Herren, dem, som staae imod mig, og dem, som tale Ondt imod min Sjæl!
16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.
14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
5 Herre! bevar mig fra en Ugudeligs Hænder, bevogt mig fra en fortrædelig Mand, fra dem, som tænke at bortstøde mine Trin.
21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
8 Thi naar jeg taler, maa jeg skrige (og) raabe om Vold og Ødelæggelse; thi Herrens Ord er blevet mig til Forhaanelse og Haanhed den ganske Dag.
3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.
3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
2 Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.