Salmenes bok 73:14

Original Norsk Bibel 1866

efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 7:3-4 : 3 saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til. 4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.
  • Job 7:18 : 18 og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke?
  • Job 10:3 : 3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
  • Job 10:17 : 17 Du fornyer dine Vidner imod mig, og lader din Fortørnelse være megen imod mig; (der ere) Omskiftelser, ja en Hær imod mig.
  • Sal 34:19 : 19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
  • Sal 94:12 : 12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,
  • Jer 15:18 : 18 Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.
  • Amos 3:2 : 2 Jeg haver aleneste kjendt eder fremfor alle Slægter paa Jorden; derfor vil jeg (og) hjemsøge over eder alle eders Misgjerninger.
  • Hebr 12:5 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
  • 1 Pet 1:6 : 6 hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

  • 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

  • 77%

    1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

    2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

    3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

    4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

    5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.

  • 13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,

  • 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 75%

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

    14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,

  • 74%

    1 En Sang paa Trapperne. De trængte mig meget fra min Ungdom, maa Israel nu sige,

    2 de trængte mig meget fra min Ungdom; dog kunde de ikke overvælde mig.

    3 Plovmændene pløiede paa min Ryg, de uddroge deres Furer langt.

  • 5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 73%

    16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

    17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 6 Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

  • 2 Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.

  • 35 De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.

  • 31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.

  • 4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 73%

    3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

    4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.

  • 15 Hvad skal jeg sige? han baade tilsagde mig det, og han gjorde det; jeg skal vandre (sagteligen) frem alle mine Aar for min Sjæls Bitterheds Skyld.

  • 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.

  • 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.

  • 13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

  • 15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

  • 22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 17 Thi jeg sagde: At de dog ikke maatte glæde sig over mig! naar min Fod snubler, gjøre de sig store imod mig.

  • 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

  • 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.

  • 71%

    3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn.

  • 71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

  • 8 Thi naar jeg taler, maa jeg skrige (og) raabe om Vold og Ødelæggelse; thi Herrens Ord er blevet mig til Forhaanelse og Haanhed den ganske Dag.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.

  • 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig?