Salmenes bok 38:1

Original Norsk Bibel 1866

Davids Psalme, at lade ihukomme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 6:1 : 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
  • Hebr 12:5-9 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham; 6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig. 7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser? 8 Men dersom I ere uden Revselse, i hvilken Alle ere blevne deelagtige, da ere I uægte og ikke Børn. 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
  • Sal 70:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
  • Jes 54:8 : 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
  • Jer 10:24 : 24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
  • Jer 30:11 : 11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.
  • Hab 3:2 : 2 Herre! (der) jeg hørte Tidende fra dig, frygtede jeg; Herre! hold din Gjerning i Live midt i Aarene, kundgjør det midt i Aarene; i Fortørnelse ihukom at være barmhjertig.
  • Sal 88:7 : 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.
  • Sal 88:15-16 : 15 Hvorfor forkaster du, Herre! min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig. 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).
  • Jes 27:8 : 8 Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
  • 5 Mos 9:19 : 19 Thi jeg gruede for den Vrede og den Hastighed, med hvilken Herren var vred paa eder, til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa denne Gang.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Sal 6:1-2
    2 vers
    93%

    1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.

    2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 80%

    2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.

    3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt.

  • 24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.

  • 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

  • 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.

  • 18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.

  • 21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

  • 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;

  • 15 Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

  • 23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.

  • 31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.

  • 73%

    42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.

    43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

  • 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.

  • 8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.

  • 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

  • 16 Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).

  • 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.

  • 10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

  • 11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.

  • 4 Jeg haver ikke Vrede, (men) hvo vil sætte Torne (og) Riis imod mig i Krigen? da vil jeg falde ind paa dem og opbrænde dem tillige.

  • 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).

  • 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

  • 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.

  • 13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.

  • 18 Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.

  • 5 En Retfærdig slaae mig, (det skal være mig) en Velgjerning, og straffe mig, (det skal være mig) en Hovedolie; lad mit Hoved ikke vægre sig derved, thi min Bøn (skal) ogsaa (fremdeles skee for dem), naar (det gaaer) dem ilde.

  • 71%

    14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.

    15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Min Lovsangs Gud! ti ikke.

  • 24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 16 Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.

  • 21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.

  • 13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

  • 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.

  • 22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?