Jobs bok 5:17
See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
12 Salig er den Mand, som du, Herre! tugter, og den, du lærer af din Lov,
5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
6 thi hvem Herren elsker, den revser han, og han hudstryger hver Søn, som han antager sig.
7 Dersom I lide Revselse, handler Gud med eder, som med Børn; thi hvo er den Søn, som Faderen ikke revser?
5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.
11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Rolighed og give Vellyster for din Sjæl.
31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
19 Den, som har (for) stor Hastighed, skal bære Straf, men dersom du frier ham, da kan du blive ved (at straffe ham).
11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
16 Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
17 At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
25 Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).
10 Den, som tugter Hedningerne, skulde han ikke straffe, han, som lærer et Menneske Forstand?
39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.
18 Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
24 Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.
19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden.
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
5 (Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,
33 Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
26 Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.
21 Bevar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne haver du udvalgt for megen Elendigheds Skyld.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
19 De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:)
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse.