Ordspråkene 17:26
Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.
Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
17 Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
18 Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
23 Disse (Sprog) høre og de Vise til: At ansee Personer i Dom er ikke godt.
24 Hvo, som siger til en Ugudelig: Du er retfærdig, ham skulle Folkene forbande, Folkene skulle blive (saare) vrede paa ham.
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
5 En Retfærdig slaae mig, (det skal være mig) en Velgjerning, og straffe mig, (det skal være mig) en Hovedolie; lad mit Hoved ikke vægre sig derved, thi min Bøn (skal) ogsaa (fremdeles skee for dem), naar (det gaaer) dem ilde.
3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
26 Han slaaer dem paa de Ugudeliges Sted, paa et Sted, hvor man seer det,
17 En barmhjertig Mand gjør vel imod sin Sjæl, men en grum forstyrrer sit Kjød.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.
2 Og det skal skee, om den Ugudelige haver fortjent at slaaes, da skal Dommeren lade ham falde ned, og lade ham slaae for sit Ansigt efter hans Ugudelighed med et (vist) Tal.
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
25 Det være langt fra dig at gjøre efter denne Viis, at ihjelslaae den Retfærdige med den Ugudelige, at den Retfærdige skulde være ligesom den Ugudelige, det være langt fra dig, den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gjøre Ret?
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
21 Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:)
18 Tugt din Søn, medens der er Forhaabning, men ophøi ikke din Sjæl til at dræbe ham.
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
13 Vægre dig ikke for at tugte den Unge; thi slaaer du ham med Riset, døer han ikke (deraf).
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
27 Den, som haver god Kundskab, sparer sin Tale, og en forstandig Mand er koldsindig.
26 (Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).
11 Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.
15 Det er den Retfærdige en Glæde at gjøre Ret, men Fordærvelse er for dem, som gjøre Uret.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
6 Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
10 Bliver en Ugudelig benaadet, da lærer han (dog) ikke Retfærdighed; han gjør Uret i Rettens Land og seer ikke til Herrens Høihed.
33 Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
14 Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
21 Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
8 (Men) din Ugudelighed (kan vel gjøre) et Menneske, som du (er, Noget), og din Retfærdighed et Menneskes Barn.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
15 Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.