Klagesangene 3:33

Original Norsk Bibel 1866

Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 33:11 : 11 Siig til dem: (Saasandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg haver ikke Behagelighed i den Ugudeliges Død, men i det, at den Ugudelige omvender sig fra sin Vei, at han maa leve; vender om, vender om fra eders de onde Veie, og hvorfor ville I døe, Israels Huus?
  • Hebr 12:9-9 : 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed.
  • Esek 18:32 : 32 Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.
  • Jes 28:21 : 21 Thi Herren skal gjøre sig rede som paa Prazims Bjerg, han skal fortørnes som i Gibeons Dal, til at gjøre sin Gjerning, (ja) sin fremmede Gjerning, og at arbeide sit Arbeide, (ja) sit fremmede Arbeide.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    31 Thi Herren skal ikke forkaste evindeligen.

    32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.

  • 23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.

  • 73%

    9 Han skal ikke evindeligen trætte, ei heller beholde (Vrede) evindelig.

    10 Han gjør ikke med os efter vore Synder, og betaler os ei efter vore Misgjerninger.

  • 34 til at knuse under sine Fødder alle Bundne paa Jorden,

  • 22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.

  • 72%

    38 Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?

    39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder.

  • 71%

    22 I skulle ikke plage nogen Enke eller Faderløs.

    23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.

  • 71%

    17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.

    18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.

  • 71%

    11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og kjedes ikke ved hans Straf.

    12 Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.

  • 12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.

  • 1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

  • 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!

  • 6 Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden.

  • 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.

  • 38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.

  • 30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.

  • 26 Det er ikke godt endogsaa at lægge Straf paa den Retfærdige, at slaae Fyrster, (som gjøre) Ret.

  • 28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

  • 10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.

  • 13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.

  • 35 Han skal ikke tage nogen Forsoning (derfor), og ikke samtykke det, om du vilde end give megen Skjenk.

  • 13 enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.

  • 19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.

  • 21 Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:)

  • 18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

  • 17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 17 En barmhjertig Mand gjør vel imod sin Sjæl, men en grum forstyrrer sit Kjød.

  • 21 Bevar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne haver du udvalgt for megen Elendigheds Skyld.

  • 1 Davids Psalme, at lade ihukomme.

  • 14 Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):

  • 23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.

  • 12 Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.

  • 19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,

  • 20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?

  • 68%

    24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

    25 Græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? min Sjæl ynkedes over den Fattige.

  • 44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.

  • 21 Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt.

  • 22 Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.

  • 8 Lad af fra Vrede og forlad Hastighed, lad (din Vrede) ikke optændes, (hvormed du) visseligen gjør ilde.

  • 10 Og Gud saae deres Gjerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vei; og Gud angrede det Onde, som han havde talet til at gjøre dem, og gjorde det ikke.

  • 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.

  • 43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

  • 29 See, alle disse Ting gjør Gud to (eller) tre Gange med en Mand,