Jobs bok 37:13
enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.
enten (det skeer) til Revselse, eller til hans Lands (Bedste), eller at han lader sig finde ved Miskundhed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
12Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
6Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
7Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
3Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
14Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
15Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
6Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
32Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
37Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
38Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?
27Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
13Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
17See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
18Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
16naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
29Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
22Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
13Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
14Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.
12Thi Herren straffer den, som han elsker, og haver Behagelighed, (til ham), som en Fader til en Søn.
18Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.
25Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
13Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
25Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
26at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
5(Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
10han, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Gaderne,
31Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange.
32Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
11Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
24Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
10Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
13indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
26der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
1Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
10da aabenbarer han det for deres Øre til en Tugtelse og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
15Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.
12See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
3Vær ikke hastig, (naar) du gaaer fra hans Ansigt, bliv ikke staaende i en ond Sag; thi han kan gjøre Alt, hvad han haver Lyst til.
13for Herrens Ansigt, thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed, og Folkene med sin Sandhed.
14Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
9Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
11Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
3Og Herren lod komme og gjorde, efter som han havde talet; thi I syndede imod Herren og hørte ikke hans Røst, derfor er eder skeet efter dette Ord.
26Og (Gud) underviser ham om den (rette) Maneer, hans Gud lærer ham.
29Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.